Vemmetofte
I middelalderen var Vemmetofte en stærkt befæstet herregård med ringmur, to voldgrave og vindebroer. Dette var en nødvendighed under vendernes talrige plyndringstogter.
Herregården var i adskillige hundrede år en adelsbolig, ejet af bl.a.
Brok-slægten. I 1694 blev herregården købt af Christian V’s dronning,
Charlotte Amalie, som led i et større godsopkøb på egnen.
Sønnen, prins Carl, arvede Vemmetofte og Højstrup og påbegyndte straks en ombygning af den da stærkt forsømte herregård. Prins Carl må betragtes som skaberen af det nuværende Vemmetofte. Efter ni års ombygning var den gamle borg forvandlet til et stiligt, firlænget barokslot. Det nuværende udseende daterer sig dog fra en stor ombygning i 1909.
I 1721 ophøjede broderen, Frederik IV, sin “hustru til venstre hånd”, Anna Sophie Reventlow, til dronning. Carl og hans søster prinsesse Sophie Hedevig viste deres misbilligelse heraf ved at vende ryggen til hoffet i hovedstaden og tage fast ophold i Vemmetofte. Sophie Hedevig, der arvede Vemmetofte efter sin bror, havde inden sin død i 1735 udarbejdet detaljerede planer for oprettelsen af et adeligt jomfrukloster. Vemmetofte adelige Jomfrukloster blev grundlagt den 10. juni 1735.
I 1976 gik den tidligere adelsborg, den kongelige slotsbolig og det adelige jomfrukloster ind i en ny fase af sin beståen. Navnet ændredes til Vemmetofte Kloster. Stiftelsens hovedformål er stadig at yde bolig på klosterbygningen, men nu under mere nutidige former. Dertil har klosteret mulighed for at yde støtte til forskellige velgørende formål.
Til Vemmetofte gods hører 800 ha agerjord og 1400 ha skov. Den
største af skovene, der hedder Strandskoven, følger Faxe Bugt over en
5 km lang strækning. Vemmetofte Strand er – med sin gamle landingsplads – et meget besøgt udflugtssted, og i dag er der anlagt en campingplads
og en restauration.
Dyrehaveturen
|
|
Turens længde kan halveres, hvis man efter kirkegården (nr. 2) slår ind på en sti mod venstre.
Dyrehaven fik sit navn da der i begyndelsen af 1700-tallet blev anlagt dyrehave med en større bestand af hjortevildt. Dyrehaven blev nedlagt omkring år 1900.
1. Egehegn
Langs klosterhaven findes et hegn af eg, hvor de oprindelige stave er fra begyndelsen af 1700-tallet. I stavene
er der huller, som det siges prins Carl benyttede som skydehuller, når han skød hjortevildt.
2. Vemmetofte kirkegård
Kirkegården for Vemmetofte sogn findes i Dyrehaven sammen med et lille kapel. Kirkegården var oprindelig Sophie Hedevigs rosenhave.
Indskrifterne på gravstenene vidner om, at alle har haft en tilknytning til Vemmetofte Kloster, idet sognet dækker et område, hvor klosteret
ejer al jord og hvert et hus.
3. Skoveng
På turen ses skovenge med spredte grupper af gamle ege. Disse træer er hjemsted for sjældne insekter, og i de hule træer yngler
gravænder.
4. Græsningsenge
Midt gennem Dyrehaven strækker sig et engareal, som mod nord afgrænses af et smukt gammelt stengærde.
5. Verdens Ende og 6. Evighedsstien
Stien er en lindeallé, der fører direkte til klosterbygningen. Verdens Ende (nr. 5) kaldes således, fordi de adelige jomfruer ikke måtte gå
længere uden tilladelse fra priorinden. Alléen fik derfor navnet
Evighedsstien.
7. Ishus
I ishuset blev fødevarer opbevaret på is tidligere i dette århundrede. Det er tilladt at gå ind i huset, og herved ses tydeligt de dobbelte
mure. Der er kun ganske få ishuse bevaret.
8. Klosterhaven
Der er adgang til klosterhaven mellem kl. 8 og 18. Området indenfor voldgraven og området øst for voldgraven er dog privat. Haven er ikke
stor, men der er en god herregårdsstemning i det engelske anlæg, der nu har afløst Prins Carls barokhave.